Få tjekket din sundhed.
Hvad tænker du om dit udseende? Og har dine tanker betydning for, hvordan du har det? Måske tænker du meget over, hvad du spiser, og hvor meget du vejer. Måske motionerer du for meget eller for lidt. Har du spørgsmål om din krop og seksualitet eller kønsidentitet? Er du stresset, bekymret eller har problemer i forhold til fx skole, venner, kærester eller familie?
Din trivsel og sundhed er vigtig, og derfor tilbyder Københavns Kommune dig et sundhedstjek.
Tilbud
Et sundhedstjek er en samtale, hvor vi kan tale om din fysiske, psykiske og seksuelle sundhed og trivsel. Ved samtalen har du mulighed for at få tjekket din fedtprocent, dit BMI og blodtryk.
Målgruppe
Sundhedstjek er for unge mellem 16 og 24 år, som bor i Københavns Kommune.
Medarbejdere i tilbuddet
Ved et sundhedstjek taler du med en sygeplejerske og en psykolog.
Sted
Sundhedstjek bliver afholdt i Center for Børn og Unges Sundhed på Mimersgade 41, 1. sal, 2200 København N og på flere ungdomsuddannelser i Københavns Kommune. Spørg eventuelt din studievejleder om sundhedstjek kommer ud på din skole.
Tavshedspligt
Vi har tavshedspligt og deler ikke informationer om dig med andre, uden du er informeret om det. Det er muligt at være anonym.